Hvad sker der, hvis du bliver syg, eller kommer ud for en ulykke. Hvor får du penge fra, hvis du ikke kan arbejde. Hos Advocare kan vi hjælpe dig med at få svar på dine spørgsmål. Hvis du er syg i længere tid, kan følgende muligheder komme i spil:

  • Sygedagpenge
  • Ressourceforløb
  • Revalidering
  • Fleksjob
  • Førtidspension

Vi ved godt, at det kommunale system kan være meget uoverskueligt, særligt når du står i en svær situation med sygdom eller tilskadekomst. Med vores mangeårige erfaring, kan vi hjælpe dig med at finde rundt i den kommunale jungle. Nedenfor kan du læse en kort beskrivelse af de forskellige muligheder i det kommunale system.

Sygedagpenge:

Som udgangspunkt er du berettiget til sygedagpenge i 22 uger. Der er flere muligheder for at forlænge sygedagpengeperioden, hvis du f.eks. er under lægelig behandling, skal i virksomhedspraktik eller revalidering. Vi kan hjælpe dig med alt det praktiske i forbindelse med din sygedagpenge sag.

Ressourceforløb:

Hvis du er i risiko for ikke at kunne komme tilbage på arbejdsmarkedet i fuldt omfang, kan du tildeles et ressourceforløb på 1-5 år. Formålet med et ressourceforløb er at undersøge, hvilke muligheder du har for at få udviklet din arbejdsevne, så du kan komme tilbage på arbejdsmarkedet, enten i dit tidligere fag, i fleksjob, eller i et andet fag. Hvis du får et ressourceforløb er du berettiget til ressourceforløbsydelse. Vi hjælper dig med kontakt til kommunen, så perioden med ressourceforløb bliver så kort som mulig, så du kan komme videre.

Revalidering:

Revalidering kan komme på tale, hvis din arbejdsevne er begrænset, og du ikke længere kan klare dit nuværende arbejde. Formålet med en revalidering er at blive omskolet eller videreuddannet, så du kan komme tilbage og fortsætte på arbejdsmarkedet. Mens du er på revalidering får du revalideringsydelse. En revalidering kan maksimalt vare 5 år. Vi hjælper dig med at få den rette revalidering ud fra, hvad du tidligere har arbejdet med, og hvad du gerne vil arbejde med i fremtiden.

Fleksjob:

Hvis du har en varig nedsat arbejdsevne og ikke længere kan arbejde på normale vilkår, kan du være berettiget til et fleksjob. Du skal normalt have været igennem flere virksomhedspraktikker indenfor forskellige områder, hvor det har vist sig, at du ikke kan arbejde på normale vilkår. Hvis du skal have et fleksjob, skal alle behandlings- og udviklingsmuligheder være forsøgt. Vi hjælper dig med at få undersøgt, om du er berettiget til fleksjob, og hjælper dig med at skaffe den nødvendige dokumentation til kommunen.

Førtidspension:

Hvis du ikke er i stand til at forsørge dig selv ved arbejde og din arbejdsevne er varigt nedsat til det ubetydelige, kan du have ret til førtidspension. Du skal som udgangspunkt have deltaget i et ressourceforløb, før kommunen kan vurdere, om du har ret til førtidspension.

Du kan som udgangspunkt ikke få førtidspension, hvis du er under 40 år. Det er meget svært at få førtidspension og det forudsætter, at du ikke under nogle omstændigheder kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Din arbejdsevne skal være væsentlig og varig nedsat til det ubetydelige, og det skal samtidig være åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle din arbejdsevne. Vi hjælper dig med at skaffe den nødvendige dokumentation til kommunen, så kommunen har det rigtige grundlag at træffe afgørelse ud fra.

 

 

Følg os

Bankoplysninger

Klientkonto i Mid­del­fart Spa­re­kas­se:
Reg: 1687 Konto: 3230 5020 63
CVR num­mer: 30527496

Åbningstider

Mandag – Torsdag 9-16
Fredag 9-15

Kontakt

Kystvejen 17, 4.
8000 Aarhus C
Få rutevejledning

+45 88 20 27 27
(Fax) +45 86 12 85 77
info@​advocare.​dk

Copyright © 2017 Advocare Advokater - Web