Få styr på, hvem der må varetage dine interesser, hvis du selv bliver ude af stand til det. Nye regler pr. 1. september 2017

Af advokat, Vibeke Haahr Antonsen

Hvorfor nye regler?

Som du måske har hørt, er der kommet nye regler om de såkaldte Fremtidsfuldmagter. Mange har tidligere oprettet en generalfuldmagt, der gav et familiemedlem ret til at handle på sine vegne, hvis man ikke længere var i stand til det. Men der har været en stor risiko for, at disse generalfuldmagter kunne misbruges. De kunne f.eks. oprettes efter at en person ikke længere var i stand til at handle fornuftsmæssigt, og uden at der har været myndighedskontrol med oprettelsen, så det måske ikke var den person, som man – ved sine fulde fem – tidligere havde ønsket skulle råde; men derimod en person, som udnytter en persons manglende fornuft. Det kan også være, at familien konstaterer, at gamle oldefar Børge efter tiltagende demens, eller fætter Peter efter alvorlig sygdom, ikke længere er i stand til at handle, og de bliver enige om at oprette en generalfuldmagt, men vælger at tilbagedatere underskriften til før sygdommen, så der ikke er nogen, der stiller spørgsmålstegn ved, om Børge eller Peter var ved sin fulde fornuft, da den blev oprettet. Det kan være sket i god mening, men måske var det ikke den person, som Børge eller Peter selv ville have valgt til at varetage sine interesser. Der er også den problemstilling, at der ikke har været reel kontrol med, om den, der havde givet en generalfuldmagt, ikke længere var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Så generalfuldmagten har kunnet misbruges, af den, der har fået fuldmagt, til at handle selv om fuldmagtsgiver stadig har være i stand til at handle fornuftsmæssigt. Endelig har der været den problemstilling, at en person har kunnet oprette flere forskellige generalfuldmagter. Og i så fald har det kunnet give det problem, at flere forskellige – uden rangorden eller andet – har kunnet foretage forskellige handlinger på vegne af fuldmagtsgiver, eventuelt med forskelligt hensyn. Der har således været en del risici forbundet med oprettelsen af generalfuldmagter, som man har søgt at undgå ved indførelsen af de nye regler.

Hvad indebærer de nye regler?

Ifølge de nye regler kan man som fuldmagtsgiver – hvis man er myndig og så længe man stadig er i stand til at handle fornuftsmæssigt – oprette en Fremtidsfuldmagt. Man kan i den forbindelse vælge, om den person, som får fuldmagt må handle i alle henseender, i økonomiske eller personlige; og endda i helt specifikke tilfælde. Der kan kun oprettes en fuldmagt (ad gangen). Den kan naturligvis tilbagekaldes, så hvis man senere ønsker, at en anden i stedet skal råde, kan man ikke blot oprette en ny, men så skal den tidligere tilbagekaldes. Men kan oprette en fuldmagt til flere personer, som kan handle i fællesskab eller med en rangorden. For eksempel kan man angive ”Min ægtefælle Birthe Hansen skal være primær fremtidsfuldmægtig, og min søn Claus Hansen skal være subsidiær fuldmægtig, således at Claus kun skal træde i funktion, hvis Birthe bliver forhindret i at varetage opgaven”. Man kan i stedet specificere, at én skal tage sig af en del, mens en anden skal tage sig af en anden del. For eksempel kan man angive ”Min ægtefælle Birthe Hansen skal tage sig af alle personlige forhold, mens min søn, Claus Hansen skal tage sig af alle økonomiske forhold”. Den måde, som oprettelsen skal gennemføres sikrer, at der er en vis efterprøvning af, at opretter er ved sine fulde fem – og i stand til at forstå indholdet af fuldmagten – på tidspunktet for oprettelsen. Den sikrer derudover, at der også sker en efterprøvning af, at fuldmagtsgiver ikke længere er i stand til at handle, når fuldmagten skal tages i brug.

Endeligt sikrer reglerne, at banker mm., der skal rette sig efter en fuldmagt, kan være sikre på, at fuldmagten er trådt i kraft og at der ikke er andre fuldmagter i omløb.

Hvordan oprettes en Fremtidsfuldmagt?

For at sikre at alt dette er overholdt, er der indført et system, der umiddelbart virker en smule omstændeligt. Men dette er netop for, at der foregår en efterprøvelse, både i forbindelse med oprettelsen og i forbindelse med ikrafttrædelsen. Først skal fuldmagtsgiver oprette en fuldmagt, der angiver hvem der skal have fuldmagt og i hvilket omfang den pågældende skal have ret til at råde. Derefter skal dette registreres i Fremtidsfuldmagtsregisteret ved hjælp af NemID. Når fuldmagten er registreret skal fuldmagtsgiver inden 6 måneder rette henvendelse til en notar for at få fuldmagten underskrevet i overværelse af en notar. Her sker efterprøvelsen af, at fuldmagtsgiver er ved sine fulde fem og forstår, hvad det er, der oprettes. Når det konstateres, at der er behov for, at fuldmagten træder i kraft, retter fuldmægtigen henvendelse til Statsforvaltningen. Der skal indsendes en lægeerklæring, som dokumentation for, at fuldmagtsgiver ikke længere selv er i stand til at råde fornuftsmæssigt. Statsforvaltningen foretager en vurdering af, om betingelserne for at lade fuldmagten træde i kraft er opfyldt. Hvis Statsforvaltningen vurderer, at dette er tilfældet, så vil Statsforvaltningen sørge for, at fuldmagten bliver noteret i Personbogen. Herefter kan banker, myndigheder eller andre, der får forevist fuldmagten tjekke i Personbogen, at det er korrekt, at den pågældende fuldmagt eksisterer og at den er iværksat.

Hvad skal den, der har fået fuldmagt?

Den person, som har fået fuldmagt til at handle, er forpligtet til at handle som fuldmagtsgiver selv ville have gjort. Fuldmægtigen kan ikke – på vegne fuldmagtsgiver – indgå aftaler med sig selv – eller aftaler, hvor der er modstridende interesser mellem fuldmagtsgiver og fuldmægtigen. Fuldmægtigen skal holde sine egne midler adskilt fra fuldmagtsgivers – og skal kunne dokumentere, hvordan fuldmagtsgivers midler er anvendt. Fuldmægtigen kan give helt sædvanlige, mindre gaver og det kan tillige være bestemt direkte i fuldmagten, i hvilket omfang, der kan gives gaver. De udgifter, der måtte være forbundet med at sætte fuldmagten i kraft, vil kunne refunderes af fuldmagtsgivers midler. Såfremt fuldmægtigen skal modtage et vederlag for at være fuldmægtig skal dette også være angivet i fuldmagten.

Hvad med de gamle fuldmagter?

Det er uafklaret, om tidligere oprettede (allerede eksisterende) generalfuldmagter fortsat vil være gyldige. Det er ikke angivet i loven, at disse ikke er gyldige. Så udgangspunktet må være, at de er gyldige. Men man må nok forvente, at der i højere grad kan sås tvivl om gyldigheden i konkrete tilfælde. Hvis for eksempel en bror eller søster er utilfreds med, at far har givet fuldmagt til en anden bror eller søster, så kan den pågældende evt. gøre gældende, at deres far, allerede på tidspunktet for oprettelsen, ikke var i stand til at handle fornuftsmæssigt. Der kan også gøres andre indsigelser på gyldigheden. For eksempel, at dateringen på underskriften ikke er korrekt, således at en fuldmagt, der ser ud til at være oprettet forud for lovens indførelse, reelt er oprettet efterfølgende – og dermed ikke gyldig. Med det nye system, vil det fremadrettet være meget vanskeligt at komme igennem med en indsigelse omkring gyldigheden. Det er derfor en væsentligt bedre sikkerhed i forhold til at lade en gammel generalfuldmagt bestå.

Vi hos Advocare Advokater vil på det bestemteste anbefale, at man opretter en ny fuldmagt, efter reglerne om fremtidsfuldmagter, hvis man ønsker at have indflydelse på, hvem der kan råde, hvis man ikke længere selv kan.

Læs mere om vores familieretsafdeling på http://advocare.dk/familieret/

Følg os

Bankoplysninger

Klientkonto i Mid­del­fart Spa­re­kas­se:
Reg: 1687 Konto: 3222494566
CVR num­mer: 36452439

Åbningstider

Mandag – Torsdag 9-16
Fredag 9-15

Kontakt

Kystvejen 17, 4.
8000 Aarhus C
Få rutevejledning

+45 88 20 27 27
(Fax) +45 86 12 85 77
info@​advocare.​dk

Copyright © 2017 Advocare Advokater - Web